Kongelig hofleverandør kan man ikke kalde os – Ikke desto mindre har vi i starten af september ’20 haft æren af at udføre reparationer på Fredensborg Slot. Det er altid spændende, når man får lov til at arbejde på storslåede historiske bygninger som denne.

Arbejdet har bestået i at lave blyinddækninger på balustrader på Fredensborg Slot. På almindelige bygninger bruger man i de fleste tilfælde Zink og ikke bly til at lave inddækninger i. Da Fredensborg slot er en fredet bygning, skal reparationer dog udføres i samme materialer som de oprindelige. Når det kun er fredede bygninger man må bruge bly på, udføres der ikke særlig meget arbejde i materialet længere, og det er derfor heller ikke et materiale som særlig mange har stor erfaring i at arbejde med. Hvis man har dygtige medarbejdere kan det dog sagtens lade sig gøre.

Arbejdet er udført som underleverandør for Curacon A/S